Modellen findes, fordi rækkefølgen afgør, hvad der stadig kan ændres. Et areal, der er udlagt i en lokalplan, kan ikke længere vurderes frit — så er spørgsmålet kun, hvad der kan reddes.
Ind i modellen. Kommunen kommer ind ét af to steder. Enten er der en vedtaget vision, som skal brydes ned i konkrete projekter (fase V). Eller også er der ét projekt, som allerede er navngivet, og hvor spørgsmålet er, om det kan bære (fase F0).
De tre porte. Port 1 afgør, hvilke af kommunens projekter der skal bruges kræfter på nu — det er her, en vision med fem områder bliver til én rækkefølge. Port 2 afgør, om projektøkonomien bærer. Port 3 afgør, om risikofordeling, markedsdialog og aktørgrundlag er på plads, inden kommunen binder sig.
Slutpunktet. Modellen slutter ikke med en anbefaling om at fortsætte. Den slutter med et grundlag, der overleveres til den, som skal føre projektet ud i livet — med de forudsætninger, det hviler på, og de grænser, der gælder.
Det ikke-markedsbårne projekt
Nogle projekter skal realiseres, selvom markedet ikke bærer dem — en svømmehal, et bibliotek, et torv. De stoppes ikke ved port 2. De passerer på tre betingelser: en klar politisk prioritet, kapital med lang horisont og en risikoprofil, kommunen har set og accepteret.
Et stop er en leverance.
Et stop ved en af de tre porte er en fuldgyldig leverance. Den sikrer mod ressourcer, der bliver brugt det forkerte sted. Et stop er kvantificeret, og en pause har en navngiven, dateret betingelse for at kunne åbnes igen.
Første samtale er uden dagsorden.
Har I en vision med flere områder — eller ét areal, hvor rækkefølgen ikke er afklaret? Tag kontakt.